tirsdag den 2. oktober 2012

Tur til Linz

I lørdags var jeg med på en tur til Linz. Her skulle vi se byen, spise en østrigsk frokost, på museum og til karneval. Det var en helt vildt hyggelig dag i godt selskab. 
Linz er ikke længere væk end 50 min i tog og byder på meget mere by end Steyr, så det er bestemt en by jeg vil besøge flere gange. Og når billetten kun koster 5 euros er det ikke værre end at skulle fra Solbjerg til Århus C. 

Her ses en af bygningerne som Hitler fik opført, samt skinnerne fra sporvognene foran.

Sporvogn tæt på. Det var aldrig til at forudse, hvornår de kom susende forbi.

"Neuer Dom", selvom den er fra 1855.








De to billeder ovenfor er fra den lejlighed man kan bo i oppe i kirketårnet. 
Man bor der ca. 1-2 uger, uden tv, mobil, pc, internet - kun bøger og ens egne tanker. 

















Stedet vi fik frokost. Har desværre ikke billede af selve maden, men det var et stort stykke gris med sovs, dampet bolle af brød og noget der minder om sauerkraut - Jeg tror aldrig at østrigsk mad bliver min favoritspise.



Er ved at falde lidt for de østrigske national dragter. Mandens hedder "lederhosen" og kvindens hedder "Dirndl". De kan fås i alle prisklasser og kvaliteter. Den billigste jeg har set kostede ca. 800 kr. og og er absolut ikke af særlig god kvalitet. De to øverste billeder er super flotte Dirndl'er og koster minimum 5.000 kr. Alle østriger har minimum 2-3 sæt, og de bruger dem rigtig meget, tror næsten at jeg har set en person hver dag som har båret enten Lederhosen eller Dirndl.

Linz har deres helt egen kage - Linzertorte. Den er så unik for byen, at de har patent på opskriften og navnet ligesom Champagne. Den smagte da udmærket, men var noget tør i bunden. 

I Linz var vi på "Ars Electronica Center" som er sted for udstillinger af elektronisk fremskridt og muligheder. Super spændende, vi havde bare alt for lidt tid derinde. 





De to billeder ovenfor viser brugen af elektronisk fremskridt. 
En sæl som kan registrerer og gengælde omsorg og berøring. 
En plasticdukke som talte til os og kunne give knus. 

Så er vi kommet til karnevallet. Har desværre ingen billeder af selve karnevallet med det var fyldt med souvenirs boder, søde sager, wurst i alle former, radiobiler, skydetelte, pariserhjul og selvfølgelig øl telt...!

Inde fra øl teltet.

Særlig Oktoberfest øl med patent prop.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar