torsdag den 20. december 2012

Tidlig julegave

I går havde vi en mindre julefest inden alle drager væk fra Steyr i juledagene. Det var en super hyggelig aften med ALT for meget mad. Prøvede ellers at få introduceret julefrokost-konceptet, men da de andre hørte rugbrød, sild og snaps stod jeg helt alene med den ide. Så vi havde en International Julefest med svenske kjöttbullar, dansk rødkålssalat, mexicansk gucamole, tyske frankfurter og meget andet. 
Det hele blev holdt hjemme hos den canadiske pige Leah og hun havde en lille overraskelse til os. Hendes mor sendte hende for lang tid siden en pakke med alt muligt bl.a. nogle canadiske ting, som hun kunne give til sine nye venner. Så Leah havde en canadisk julegave til os alle sammen. Amen, hun er simpelthen så dejlig..! Jeg fik de fineste vanter, med det canadiske logo og OL-ringene. Men tror ikke, at jeg kommer til at bruge dem så meget, for de er al for varme..! Men tror at de er helt perfekte for den canadiske kulde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar