søndag den 2. december 2012

Mauthausen Koncentrationslejr

Først og fremmest - Glædelig 1. Søndag i Advent..! 
Jeg følger dagligt med i de danske nyheder og DMI, så jeg kan gætte mig til, at I kan holde hvid advent i dag. Meeen, det kan jeg også, så det får I lige et billede af først. Synes simpelthen at det er så hyggeligt, når det sner i december.

Og så til det lidt mere seriøse. For i dag var jeg med på en tur der gik til Mauthausen, Østrig's største koncentrationslejr. Vi fik en guidet tur på ca. 2 timer og det var en rigtig god oplevelse. Selvfølgelig var det en forfærdelig fortid denne koncentrationslejr havde bag sig, men synes også, at det er vigtig at bevare steder som disse, da det fortæller en så vigtig historie. 
Fra 1938-1945 var Mauthausen "besøgt" af 250.000 fanger. Omkring halvdelen overlevede, og mange af dem, som ikke klarede det, døde inden for de første 3 måneder. 
Mauthausen havde fanger fra hele Europa og var lejren man kom til for at dø. Fanger skulle arbejde i en stengrav, kun med det formål at opbruge deres sidste kræfter, så de døde af udmattelse. De fik ét bad i hele deres tid der, og det var den første dag, men vandet var enten iskoldt eller brandende varmt. Formålet var at "skille bukkende fra fårene", da dette bad gjorde, at fanger blev syge inden for kort tid og døde. 
Fangerne fik et nummer istedet for deres navn, maden var kogt vand med rådne grøntsager, de måtte kun gå i en laset skjorte, bukser og træsko (også om vinteren) og så blev de barberet næsten skaldet med en helt skaldet stribe i midten. Så kunne folk genkende dem på gaden, hvis de skulle stikke af. Det var helt forfærdelige forhold fangerne havde, og det er svært at forstille sig, at det kun er 70 år siden. 



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar