lørdag den 5. januar 2013

Så gik alarmen

Hver lørdag tester Steyr deres luftalarm (det tror jeg nok, at den hedder) i ca. 10 minutter kl. 12.00. Alarmen bruges, hvis det skulle være farlige gasser i luften, storbrand eller oversvømmelse. Så blev en smule nervøs, da alarmen begyndte at tude kl. 8.50 i morges, hvor jeg stadig lå i min seng. Kiggede ud af vinduet og kunne ikke rigtig se noget, så tænkte ikke mere over det.
Men så slog en af de internationale studerende et billede op på Facebook for lidt siden. Han bor på Stadtplatz, som er bycentrumet og det laveste punkt i Steyr. Det har åbenbart regnet en del imens jeg har været væk, så floden var tæt på at gå over sine bredder, derfor gik alarmen i morges.
Så det er simpelthen så heldigt, at jeg valgte at tage mine gummistøvler med herned denne gang. Så kan jeg også endelig få brugt mit nye fine regnsæt..!




Parkeringsplads ved floden lørdag morgen.

Parkeringspladsen, set fra den anden side af floden en helt almindelig dag
(over i venstre side under broen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar