lørdag den 22. september 2012

Steyr centrum

Nu kommer der (endelig) lidt billeder af selve byen jeg bor og skal studere i. Vi går først rigtige i gang på mandag med timerne, indtil videre har det bare været introduktion og "Placement Test" i tysk og engelsk.
Steyr er en super hyggelig by, som absolut ikke er moderne men autentisk med masser af charme. Der er to floder, som løber gennem Steyr og mødes i centrum af byen - Steyr flod og Enns flod. Det betyder tre ting:
- Der er rimelig mange broer i Steyr
- Her er utrolig naturlig smukt
- Det går stejlt nedad når man skal til centrum og stejlt opad når man bevæger sig væk fra centrum

 Dette sted er det officielle centrum af Steyr. Det hedder Zwischenbrücken (mellem broerne), og er starten af gågaden. Man kan ikke se det på billedet, men på henholdvis højre og venstre side af billedet løber de to floder. 
Har ikke leget med Photoshop, der er virkelig SÅ stejlt. Den stejle vej fører op til et gammel slot, men det kommer der et indlæg om senere. 

 Her er by torvet, som er fyldt med hyggelige cafeer, butikker og gade musikanter.  

 Og selvfølgelig er der et springvang i centrum af byen. 
 Dette er floden Enns. Jeg bor til den venstre side og by centrum ligge til højre.
I Steyr er der mange bygninger fra den gotiske periode med flotte spir på tårnene.   

I tirsdags var vi på Steyr Night Tour, hvor vi fik den historisk baggrund for Steyr. Kan desværre ikke huske det hele, men en af de vigtige begivenheder for Steyr var våben og stål industrien i starten af 20. århundrende, hvor floderne var den vigtigste transport vej. 
Billedet ovenover viser vores guide, som var klædt ud som en vægter. Hun viste os forskellige hisotoriske bygninger men mit kamera er desværre købt for billigt, så kunne ikke tage billeder der var værd at vise frem. 

Et enkelt billede bliver dog lagt op. Vi var oppe et kirketårnet (228 trin, puha!) hvor vi havde den mest fantakstiske udsigt udover byen. Igen kunne kameraet ikke genskabe denne udsigt, men på dette billedet har man en fornemmelse at, hvor højt oppe vi var.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar