KUK-KUK..!
Nu er der endelig mulighed for at give lidt lyd fra mig her på bloggen, da vi har fået internet i vores lejlighed. Ville starte med sige, at jeg har det rigtig godt og humøret er højt.
Men indrømmer gerne, at det har været nogle hektiske dage siden torsdag. Starter tirsdag i sidste uge med at blive angrebet af en omgang sygdom, hvilket betød, at jeg havde 4 timer torsdag formiddag til at læse op til min sidste eksamen. Men den gik nu fint alligevel, og fredag var jeg blevet rask til at tage mig af alle de praktiske ting, der skulle ordnes, inden jeg kunne forlade Østrig og jeg var også rask nok til vores store Farvel-fest. Det var virkelig rart at få sagt på gensyn, ikke farvel, til alle de vigtige.
Lørdag startede med pakning og kl. 14.15 sad jeg i et tog på vej til lufthavnen. Alt gik uden problemer og jeg ankom til Heathrow kl. 20.00 lokal tid. Her havde Arla bestilt en taxa til mig (ja, det er sørme fornemt) og jeg endte i lejligheden sidst på aftnen, hvor Ezster tog imod mig.
Lejligheden er rigtig fin (der skal nok komme lidt billeder) og bliver betalt af Arla. Men har rigtig lært, hvad det vil sige at være voksen og stå på egne ben her de sidste par dage. For der er godt nok stor forskel på at flytte 1½ time væk fra sine forældre for at starte på et universitet, til at flytte til et nyt land for at starte i en virksomhed. Her er der ingen kære mor, og nummeret til Fars Service A/S virker ikke længere. Vi har brugt de sidste to dage på at få alt op at køre: internet, mobil udbyder, daglig taxa transport, inventar, plus vi er på arbejde fra 8.00-17.00, så der er ikke mange timer tilbage i løbet af en dag til dette. Men vil skynde mig at sige, at vi er så taknemmelig og kan slet ikke forstå, at vi har fået denne fantastiske mulighed. Så klager absolut ikke, tager det hele som en kæmpe læringsmulighed.
Da vi kun har været på "arbejde" i 2 dage, er det stadig rigtig svært at definere, hvad det er jeg laver, og hvad jeg kommer til at lave. Men ville prøve så godt jeg kan, når jeg får nogle mere faste opgaver. Men en ting er sikkert - jeg er ikke den praktikant, der henter kaffe g opholder sig i kopirummet det meste af tiden. De har store forventninger til os fra dag 1 af, og vi er en integreret del af deres Management Team. Hold nu op, hvor er det spændende, interessant og helt vildt skræmmende på samme tid..!
Lejligheden ligger i Aylesbury, en rigtig hyggelig by og Arla Mejeriet ligger ca. 20 minutter derfra. Lige nu er det en stor byggeplads, hvor mejeriet kun er ydre væge og kontoret er i bararker. Alle dem, der er ansat hos Arla lige nu, er kun fokuseret på en dato - den 14. Oktober. Denne dag skal ALT fungere og sende godt 3 millioner liter mælk ud om dagen..! Det bliver Europas største mejeri og Verdens mest højteknologiske mejeri. I næste uge bliver få af maskinerne installeret i bygningen så vi er virkelig kommet i en af de mest pulserende perioder.
Efter 2 dage i praktik, har jeg besluttet at bloggen kun bliver opdateret i weekenden. Jeg har ikke samme fritid, som jeg har haft de sidste 5 måneder og kommer ikke til at kunne fortælle om så mange oplevelser som før. Det betyder dog ikke, at jeg ikke oplever noget, det er bare på et helt andet plan og men daglige oplevelser, jeg ikke mener, er passende at dele i et offentligt forum.
Så huske endelig på, at intet nyt er godt nyt...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar