Søndagshygge

Jeg kan godt se, at der ikke er kommet mange billeder på bloggen her på det sidste. Men der er heller ikke så meget at tage billeder af her i Aylesbury. Det er bestemt en meget fin by, men har snakket lidt med nogle fra arbejdet, som kan fortælle, at Aylesbury er en industri by, både hvad angår landskabet og menneskerne her. Synes nu, at alle vi har mødt her har været så flinke og den opfattelse holder jeg mig til. 
Men de kan dog også fortælle, at man skal til de små byer for at opleve den rigtige britiske landidyl, som man kender fra Barnaby, Inspektør Frost og landsbyhospitalet. Her er vi mere over i et "Fint skal det være", både hvad angår Hyacinth og Onslow. 

Så når der ikke lige kan komme nogle billeder af fin natur eller idyllisk by, så må det blive af dagens hyggeprojekt - tomatboller og musliboller. Men det var nu ikke helt nemt at komme frem til det resultat. Jeg kunne ikke finde noget frisk gær i et ellers stort supermarked, så jeg måtte prøve at bruge tørgær for første gang. 
Da alle former for fibre er sparet væk i det købe-brød man kan få her, havde jeg virkelig glædet mig til at bage mit eget brød men lidt mere substans i. Men nej, her var udbuddet af mel meget begrænset. Jeg kunne måske finde 10 forskellige typer af hvedemel, men ikke engang grahamsmel kunne jeg få og  udbuddet af kerner/gryn var ikke eksisterende. Der var hvedemel, hvidt hvedemel, fint hvedemel, bagehvedemel, sovsehvedemel, selv-hævende hvedemel, meget stærkt hvedemel, super stærkt hvedemel osv. Kan virkelig godt mærke, at de ikke er et rugbrødsland her. 

Slut på uge 2

Jeg kan slet ikke forstå at det nu er søndag igen, selvom vi kun skal starte på uge 3 i morgen, er det som om tiden er gået alt for stærkt. Det bekræfter også lidt min teori om, at jeg ikke kommer til at bruge bloggen så meget som jeg tidligere har gjort. Jeg når ikke at opleve så meget andet end arbejde i løbet af ugen og de sidste par weekender har vi brugt på at lære byen at kende. Men vil blive ved med at skrive en gang om ugen, måske ikke om noget synderligt interessant, men for i det mindste at vise lidt livstegn.

Denne uge har bestået af en del møder med forskellige Arla-folk eller nogen med tilknytning til Arla. Det er super interessant at se hvilket arbejde og koordinering på forskellige niveauer der skal til, for at få alle de mange projekter til at lykkes, som til sidst skal danne ramme for det nye mejeri.

Alle de folk der arbejder på ”kontoret” her i Aylesbury består næsten kun af Project Managers. Det er få som skal fortsætte med ledelse af den daglige drift, når mejeriet åbnes til oktober. Det betyder også, at der er frit spil, når det kommer til at tage en beslutning. Selvfølgelig bliver kompetente folk inden for det givne område adspurgt om deres erfaringer, men da dette mejeri er så moderne og højteknologisk, er mavefornemmelsen nogen gange det bedste redskab. Det giver også os praktikanter et kæmpe råderum, når det kommer til udførelen af vores opgaver. Vi får en problemstilling og en eller flere deadlines, og så forventer de at vi kan præsentere til den givne dato. Så når man som mig er blevet kastet ind i et område man ikke noget forstand på, så gælder det bare om at spørge så mange som muligt, og trække på alt den hjælp man kan. Men det har nu heller ikke været et problem, folk her er så utrolig flinke og hjælpsomme og vi føler begge (Eszter og jeg), at vi har fået den mest fantastiske start man kunne ønske sig.

Jeg er endnu ikke helt sikker på hvad næste uge bringer, en jeg håber at jeg får endnu flere små-opgaver så jeg har lidt mere at pusle med. 

Så gik den første uge

Og det har været en rigtig spændende uge..!

Vi er kommet på plads i lejligheden med alt fra internet til bagepapir, så nu kan vi få andet end sandwich til aftensmad. Lejligheden er rigtig dejlig, og vi er super glade for at bo her. Eszter har sit eget badeværelse inde på sit værelse og jeg har også mit eget, dog på den anden side af gangen. Vi har et rigtig stort og lækkert køkken med alt for meget plads. Så vi kan ikke være andet end super tilfredse. 

Vi bor ca. 20 minutter i bil fra mejeriet og har fået lavet en taxa ordning, hvor vi bliver hentet hver morgen og hver eftermiddag. Det er pt. vores eneste mulighed, men da Arla betaler noget af transportudgifterne, er det ikke så dyrt igen. 

I denne uge blev jeg også sat ind i det område, som jeg skal arbejde med den næste måneds tid. Jeg skal hjælpe Nicolai, som er Project Manager for Arla's IT Integration System. Han er også GMM'er og blev færdiguddannet sidste år. Det første stykke tid skal jeg hjælpe med planlægningen af alle Server skabene samt distributionen af elementerne i hvert skab. Det lyder måske ikke som noget, jeg har spidskompetencer inden for, men arbejder lige nu kun i et Excel-ark, og det kan jeg sagtens. Til forskel for semester projekt på SDU, så er det virkelig dejligt at vide, at her er der brug for din hjælp og dit arbejde  ender ikke bare i en rapport, men bliver brugt konstruktivt. 

Det har været den bedste start på et praktikforløb man kunne ønske sig, og jeg glæder mig virkelig til i morgen og resten af tiden her. En gang i næste uge skal vi til hovedkvarteret i Leeds (ca. 4 timer herfra), for at se, hvordan et mejeri fungerer. Derudover er der også et par møder og introduktion med forskellige Arla medarbejdere. Så på papiret lyder det som en spændende uge vi går i møde, og det tror jeg også at det bliver..!

Sig kuk-kuk...

KUK-KUK..!
Nu er der endelig mulighed for at give lidt lyd fra mig her på bloggen, da vi har fået internet i vores lejlighed. Ville starte med sige, at jeg har det rigtig godt og humøret er højt. 

Men indrømmer gerne, at det har været nogle hektiske dage siden torsdag. Starter tirsdag i sidste uge med at blive angrebet af en omgang sygdom, hvilket betød, at jeg havde 4 timer torsdag formiddag til at læse op til min sidste eksamen. Men den gik nu fint alligevel, og fredag var jeg blevet rask til at tage mig af alle de praktiske ting, der skulle ordnes, inden jeg kunne forlade Østrig og jeg var også rask nok til vores store Farvel-fest. Det var virkelig rart at få sagt på gensyn, ikke farvel, til alle de vigtige. 
Lørdag startede med pakning og kl. 14.15 sad jeg i et tog på vej til lufthavnen. Alt gik uden problemer og jeg ankom til Heathrow kl. 20.00 lokal tid. Her havde Arla bestilt en taxa til mig (ja, det er sørme fornemt) og jeg endte i lejligheden sidst på aftnen, hvor Ezster tog imod mig. 
Lejligheden er rigtig fin (der skal nok komme lidt billeder) og bliver betalt af Arla. Men har rigtig lært, hvad det vil sige at være voksen og stå på egne ben her de sidste par dage. For der er godt nok stor forskel på at flytte 1½ time væk fra sine forældre for at starte på et universitet, til at flytte til et nyt land for at starte i en virksomhed. Her er der ingen kære mor, og nummeret til Fars Service A/S virker ikke længere. Vi har brugt de sidste to dage på at få alt op at køre: internet, mobil udbyder, daglig taxa transport, inventar, plus vi er på arbejde fra 8.00-17.00, så der er ikke mange timer tilbage i løbet af en dag til dette. Men vil skynde mig at sige, at vi er så taknemmelig og kan slet ikke forstå, at vi har fået denne fantastiske mulighed. Så klager absolut ikke, tager det hele som en kæmpe læringsmulighed. 

Da vi kun har været på "arbejde" i 2 dage, er det stadig rigtig svært at definere, hvad det er jeg laver, og hvad jeg kommer til at lave. Men ville prøve så godt jeg kan, når jeg får nogle mere faste opgaver. Men en ting er sikkert - jeg er ikke den praktikant, der henter kaffe g opholder sig i kopirummet det meste af tiden. De har store forventninger til os fra dag 1 af, og vi er en integreret del af deres Management Team. Hold nu op, hvor er det spændende, interessant og helt vildt skræmmende på samme tid..!

Lejligheden ligger i Aylesbury, en rigtig hyggelig by og Arla Mejeriet ligger ca. 20 minutter derfra. Lige nu er det en stor byggeplads, hvor mejeriet kun er ydre væge og kontoret er i bararker. Alle dem, der er ansat hos Arla lige nu, er kun fokuseret på en dato - den 14. Oktober. Denne dag skal ALT fungere og sende godt 3 millioner liter mælk ud om dagen..! Det bliver Europas største mejeri og Verdens mest højteknologiske mejeri. I næste uge bliver få af maskinerne installeret i bygningen så vi er virkelig kommet i en af de mest pulserende perioder. 

Efter 2 dage i praktik, har jeg besluttet at bloggen kun bliver opdateret i weekenden. Jeg har ikke samme fritid, som jeg har haft de sidste 5 måneder og kommer ikke til at kunne fortælle om så mange oplevelser som før. Det betyder dog ikke, at jeg ikke oplever noget, det er bare på et helt andet plan og men daglige oplevelser, jeg ikke mener, er passende at dele i et offentligt forum. 
Så huske endelig på, at intet nyt er godt nyt...!

Østrig - Tjek..!

Så gik der 5 måneder, lige pludselig. 
I morgen er det officielt slut med mit udlandsophold her i Østrig, for så har flyveren næsen med London. Så er der nye omgivelser, ny bolig, nye bekendtskaber, nyt land og nye udfordringerne. Og der er ikke tale om sommerfugle i maven, jeg tror mere det er papegøjer, der basker rundt derinde - Jeg glæder mig helt ekstremt meget!

I aften er der Farvel-Fest for alle de Internationale og det skal nok blive en brag af en fest, en rigtig god måde at slutte et fantastisk semester af på. Jeg har virkelig nydt hvert øjeblik af min tid her og har mødt nogle rigtige dejlige mennesker. 

Men jeg er absolut heller ikke ked af at skulle herfra. Jeg har opnået det jeg gerne ville med dette semester, masser af oplevelser og nye venner. Nogen kommer jeg måske til at se igen, men sandsynligheden er meget lille. Men det har jeg det helt fint, vi har haft en fantastisk tid sammen her i Østrig, og det er hvad jeg tager med hjem i min bagage. 

I morgen bliver kufferten pakket og turen går mod Aylesbury. Mandag bliver så starten på mit praktikforløb, hvor den første uge står på introduktion. 
Hvis nogen skulle have interesse i min nye adresse, så send en mail til mig eller spørg Solbjerg, næste gang I snakker med dem.