mandag den 19. november 2012

På besøg hos Ingrid

I går var vi en gruppe på 9, der var inviteret hjem til Ingrids forældre til en rigtig østrigsk frokost, og det var bare super hyggeligt..!
Vi skulle tage toget til Linz, hvor hendes far og søster stod og ventede på os med 2 biler. Og ja, det betød, at jeg blev 6. mand i en Ford Fiesta. Efter 45 minutter kørsel til Mitternschlag, var mine ben godt syret til. Men vi var da endelig fremme og hold da op et lækket sted!
Hendes forældre bor i et gammelt gårdhus, som farfar har bygget. På den anden side af vejen står farfars hus, dog tomt, da han døde for et par år siden. Jeg tror, at indretningen er meget østrigsk. Ingrid sagde hvert fald, at de boede meget normalt og her i Østrig betyder det vist nips - det var ting overalt..!! Noget passede sammen, andet var meget vilkårligt, men hyggeligt var der. Men noget var dog lidt special hjemme hos dem. Ingrid havde tidligere fortalt mig, at når hun skulle passe hus i ferien, tog det hende ca. 3 timer at vande alle blomsterne, og det var meget vigtig for hendes mor, at det blev gjort. Jeg tænkte, overdrivelse fremmer forståelse, men da jeg så deres hus og have, vidste jeg, at hun ikke løj. Det var et helt rum kun med blomster og planter! 
Så far, tror ikke at du kunne klare 2 minutter der, for de havde også 4 katte... 

Men vi startede med solid frokost, hvor man fik en tallerken med et stykke braiseret svinenakke med sovs. Så skulle man åbenbart spise af skålene med tilbehøret, det var den østrigske måde at gøre det. Jeg valgte nu at tage noget over på min tallerken, men østrigerne spiste direkte fra fadene og skålene - det kunne jeg ikke rigtig lide.. 
Som tilbehør fik vi kogte kartofler, syltet rødbeder, en slags kartoffelsalat, kogt hvidkålssalat og den tilbagevendende kogte klister-bolle..! Denne gang var den lavet af brød og æg, blandet sammen og kogt, så den bliver så kompakt som muligt. Ingrid er helt vild med netop denne form for Knödel, hvilket jeg ikke forstår, for den smager kun af kogt brød, der svulmer rigtig godt op i munden... Nej, jeg bliver altså aldrig en fan.
Drengene var selvfølgelig meget begejstret, og det smagte da også udmærket. Men nej, hvor trænger det østrigske køkken til noget friskhed eller syre - det er tungt, kompakt og saltet. På nær deres desserter og kagebord..!
Østrigerne slutter altid en søndagsmiddag af med en snaps, og i dette tilfælde hjemmebrændt. Udover Indrig var vi to piger, som fik en hjemmelavet likør i stedet for. Jeg fik brombærlikør og den gled fint ned.
Efter en rundvisning i huset og en lille gåtur på deres matrikel, var det nemlig tid til kaffe og Strüdel. Hendes mor havde lavet 3 forskellige (store) strüdel fyldt med selvplukket blåbær, hindbær og rosiner. Det smagte super lækkert og efter 2 stykker var jeg helt færdig. Vi sluttede dagen af med at spille Uno og tog bussen mod Linz kl. 18.30. Hendes forældre og søster kørte os til busstationen, som var 15 minutter væk. Ingrids forældre bor i en lille by med én vej og ca. 150 indbygger, så man skal køre til alt. Skolen, som Ingrid gik i fra 1.-4. klasse, bestod af 2 klasselokaler og 25 elever. Så hun kommer rigtig fra landet.
Men hvor var det bare en super hyggelig dag i helt fantastisk selskab i autentiske omgivelser..!! 









 På den anden side af vejen, hvor farfars hus står, har de et stort stykke land, som de har valgt at lave til have. Ingrids forældre er virkelig havemennesker..! Så dette års projekt er en stensætning på skråningen. 



Udsigt fra toppen af haven. Vi er ca. oppe i 800 meters højde. 

20 km i fugleflugt ligger Tjekkiet ligefrem og ca. 5 km til venstre er den tyske grænse. 

Ved siden af huset ligger værkstedet, som er et 3 etages nedlagt hus, hvor farfar havde værksted og gennem en lem i gulvet kommer man ned til vinkælderen. Det er meget normalt for østrigske gårdhuse at have en vinkælder som denne. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar