søndag den 24. marts 2013

Hvor er foråret?

Der er ikke mange tegn på forår her i England, og kan forstå at Danmark også er i mangel af blomsterskud og pollental. Generelt er vejret meget gråt og trist, og i går fik vi en mindre omgang sne, som er blevet liggende indtil i dag. Men som I kan se, er det noget bedre, end hvad Danmark har oplevet de sidste par dage. 
Den engelske natur er meget smuk, men man skal desværre et stykke ud på landet for at opleve den rigtige britiske landsbystemning. Når vi ikke lige har en bil eller en cykel, er det ikke så nemt at komme til at gå en god søndagstur. Men i dag gik jeg rundt i nærområdet, hvor det lykkes mig at finde nogle fine steder, men det er nu mest villakvarter vi oplever her. 

Arbejdsugen har været forrygende god. Har fået endnu flere selvstændige opgaver, hvor jeg selv er ansvarlig for stuktueringen og afleveringen af projektet og det er bare super fedt!
I torsdag var jeg også med til min første konference. Hele den tekniske projekt gruppe fra hele UK var inviteret til konference i Aylesbury for at forbedre den interne dialog og evaluering af målsætningen på et strategisk og taktisk niveau. Det var en dag med præsentationer, gruppearbejde og workshop. Vi sluttede dagen af på et hotel, hvor alle havde fået tilbudt et værelse. Om aften var der 3 retters menu og fri bar. Eszter og jeg havde dog takket nej til et værelse, da vi bor 10 min fra hotellet, men vi blev i baren sammen med de andre indtil de lukkede. Alle de andre havde skiftede tøj før middagen, ikke til skjorte og jakkesæt men til jeans og t-shirt. Det var virkelig hyggeligt at være sammen med ens kollegaer i et afslappet miljø, hvor ingen gad at snakke om arbejdet. Så denne uge scorer en ren 10'er..!














Ingen kommentarer:

Send en kommentar