torsdag den 24. oktober 2013

Lakridser fra søs

I dag lå der en rigtig dejlig pakke i vores postkasse.. Sørme om ikke min søster havde sendt en pose Skipper Mix helt vejen til England, den blev jeg glad for! Jeg var endda så glad for pakken at jeg kom til at flå den op, derfor er vikingen lettere amputeret for sin underdel. 



Men udover lakridspakken, så har det været en rigtig god dag i dag og også en historisk dag. I dag blev mejeriet (på papiret) overrakt fra projektgruppen til driftslederne. Så de sidste par dage, er der blevet sat ekstra folk på at få detaljerne færdige så som tavler, maling, LED skilte, møbler osv. For i dag kom vicedirektøren Povl Krogsgaard forbi for at se noget mælk komme på flaske. Jeg mærkede ikke meget til, at vi havde vores vicedirektør på besøg udover at vi alle var samlet i receptionen til en 5 minutters tale. Men bagefter skulle der tages billede af projektgruppen nede i fyldehallen og her fik jeg lov til at komme med...! Jeg skal nok se om jeg kan få skaffet de billeder, der blev taget, få selvom der hverken var champagne eller kransekage så var det en rigtig stor og vigtig dag i dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar