søndag den 28. april 2013

Lørdagsudflugt

Har haft en super dejlig lørdag i går..!! Måske pga. det lækre vejr, måske fordi jeg gik en fantastisk tur, måske fordi jeg havde hele 5 timer kun i mit eget selskab - eller også var det kombinationen af det hele..!
Min rummelighed er virkelig blevet sat på prøve i den her uge, og jeg kan slet ikke vente til at få vores lejlighed "tilbage" i morgen. Eszter's gæster tager afsted tidligt mandag morgen, så lige nu har vi vores sidste aften sammen - og det er på ingen måde en sørgmodig aften, hverken for mig eller Eszter. Det skal lige tilføjes, at Eszter heller ikke har været vild med ideen og 10 dages besøg hjemmefra, men kunne ikke sige nej og tilbød dem husly for deres tid her. Så Eszter har haft lige så meget indre irritation som jeg. 

Men tilbage til i går. Jeg havde spurgt om nogle ville med på en udflugt lørdag. Men gæsterne ville heller shoppe og det passede mig ganske fint, for så kunne jeg smutte afsted alene. Tasken blev pakket med madpakke, bog og tæppe og så fandt jeg en bus mod Waddeson Manor - et slot der ligger ca. 15 minutters kørsel fra by centrum. Slottet ligger i en ultra charmerende by med finurlige huse. I byen var der også en kirke som jeg først troede var et fort, men det er en aktiv kirke. 
Jeg var ikke inde i selve slottet, men valgte at gå en dejlig lang tur i området, hvor jeg blandt andet kom forbi en gård med køer og kalve og et cricket-hold, som spillede kamp. Turen sluttede på en stor eng med ryggen mod et træ og gammeldags underholdning i hånden. Uh, det var en god dag..!































SÅDAN HER BURDE HVER DAG VÆRE..!!!


søndag den 21. april 2013

Nyt inventar

Det er ved at blive månedsopdateringer i stedet for ugentlige herinde på bloggen. Men selvom der ikke er så meget aktivitet her, så betyder det bestemt ikke at der ikke sker noget.. 
I dag har vi (Eszter og jeg) indviet vores nyeste investering - bordfodbold..! Så nu er vi gået i skarp træning. Vores eneste problem er, at vejret er super lækkert for øjeblikket, så man har ikke lyst til at være så meget indenfor. Men vi klager ikke - godt vejr og bordfodbold, så er livet vist fuldkomment!


I denne er der sket en del. Udover nyt inventar så har Eszter fået besøg af to venner hjemmefra her i fredags. Jeg troede egentlig, at de kun skulle være her i en forlænget weekend og være i London det meste af tiden, men nej sådan skulle det ikke være. De skal være her i 10 dage og sove i vores lejlighed hver eneste dag. I morgen tager de ind til London og måske tager de afsted igen tirsdag også, men ellers skal de kun være her.. Jeg er bestemt blevet et mere rumligt menneske efter 5 måneder i Østrig, men kan mærke, at jeg lige skal trække vejret en ekstra gang og tælle til 10, når ens roommate giver sådan en invitation til nogen uden liiiige at hører mig, om det er okay først. 
Men nej, det skal nok blive hyggeligt (håber jeg).. 

Arbejdsmæssigt havde jeg mit første rigtige forretningsmøde i torsdags. Jeg havde arrangeret et møde med en salgsdame fra et firma der producere IP-telefoner til industrien. Det var superfedt og hun inviterede mig og to andre med til en Tog-konference, hvor firmaet har en stand, så vi kan se alle telefonerne de kan tilbyde. 
Efter 2,5 måned opleve jeg også at få min første "traditionelle" praktikant opgave. Jeg skulle oversætte 300 powerpoint slides fra dansk til engelsk om kemi og stål. Det var dog en valgfri opgave, men jeg havde tidligere bedt om noget mere at lave, så var vist selv ude om det.. Heldigvis var rigtige mange slides billeder, så er nu blevet færdig efter kun et par dages oversættelse. 
Men det er nu mærkeligt at tænke på, at over halvdelen af praktikforløbet er overstået. Jeg bliver stadig overrasket hver fredag over, at endnu en uge er gået. Men det betyder også, at der nu er under 2 uger til at jeg får besøg fra det danske. Uh, det glæder jeg mig til..!!!

tirsdag den 9. april 2013

Påskevisit

Så fik jeg tid til at komme på bloggen igen efter en rigtig hyggelig påskeferie i det danske. Det var 10 dejlige dage, men er bestemt også glad for at komme tilbage på kontoret og arbejde videre på alle mine små projekter. 

Her i England er foråret ved at titte frem. Det er varmere nu end da vi tog afsted til Danmark og jeg overveje at skifte vinterjakken ud med forårsjakken. Meeeen, vinterjakken bliver nu ikke pakket alt for langt væk. I denne uge skulle temperaturen ligger på omkring de 10 grader men solen er ikke blevet spået til at vise sig i fuld flor. Synes snart, at jeg trænger til at se noget liv i naturen, i stedet for alle de triste nuancer af brun og grå, der kan ses lige nu. 

Men for at slutte DK besøget af, så nød jeg alle dagene og spekulere lidt på, hvornår næste besøg mon bliver. Jeg nåede at se hele familien, vennerne i Århus og Odense og spise masser af rugbrød med sild og leverpostej. Øj, det var veltrængt..!



Men for at billetten kunne retfærdiggøres var det ikke kun ferie, der var skrevet ind i kalenderen for mine dage i Danmark. I tre dage var vi på virksomhedsbesøg hos Arla på Hovedkontoret, Brabrand Mejeri, Arla Ingredients, Slagelse Mejeri og Holstebro Mejeri. Det var tre rigtig spændende dage, hvor vi fik en masse viden og inspiration til vores arbejde her i England. Derudover mødte vi fantastiske Arla medarbejder, som var villige til at hjælpe os med alt fra afgangsprojekt til interne ansøgninger. Jeg ved godt, at det lyder lidt som en kliché, men hold nu op, hvor er netværk bare vigtig..! Det kan godt ske, at man ikke kender de rigtige mennesker, som vi kunne drage nytte fra, men nu kender vi måske nogen som gør og som gerne vil hjælpe.