mandag den 26. august 2013

Weekendtur

Så kom lillebilen ud på sin første udflugt..! Da vi har helligdag i dag, havde Eszter og jeg planlagt en weekendtur vestpå, så fredag efter arbejde tog vi afsted til første destination, Bristol. 

Bristol er en utrolig hyggelig by, hvor en flod/kanal løber gennem byen. Langs floden er der masser af restauranter og cafeer, som giver byen en rigtig en middelhavs-stemning. Vi brugte lørdag i Bristol på at gå rundt i byen og tage på sejltur langs kanalen. Derudover var vi også på hundejagt..! 

Sidst på eftermiddagen tog vi til Bath som ligger ca. 30 min fra Bristol. Der er ikke så meget at se i Bath udover de Romerske Bade. Det er de mest velbevarede romerske bygning i UK og der var et helt fantastisk museum sammen med badene. I sin tid havde romerne fundet en varm kilde og i bedste ingeniørstil havde de bygget afløb, hvor de kunne udnytte den varme kilde til badefornøjelser. Kilden er stadig varm og det var badene også, men da bygningen nu mangler sit tag er badene ikke så varme længere pga. regnvand. 

Efter Bath tog vi til Cardiff i Wales og ankom sidst på aftenen. Det var en utrolig flot køretur til Wales, især da vi krydsede broen over River Severn. Om søndagen i Cardiff fik vi set det meste af byen og Cardiff Slot. Igen var museumsdelen virkelig godt lavet, der var endda udklædningsafdeling, som vi selvfølgelig gjorde brug af..!
Inden vi vendte bil mod Aylesbury skulle vi altså lige se noget ordentligt hav. Så vi tog et smut til Penarth (ca. 15 min fra Cardiff) hvor vi havde bugt og hav med gå-passage i mellem. Her kunne man gå fra Penarth havn til Cardiff havn, hvilket vi også gjorde. 

Det var været en super hyggelig weekend, og det er bestemt ikke sidste gang lillebilen skal på udflugt. England er simpelthen så flot når man kommer ud i landet og til kysten og Wales er bestemt et land jeg gerne vil udforske noget mere. 

Bristol, England














Fra 1. juli til 8. september er der en særlig kunstudstilling i Bristol af hunden Gormit. Der er i alt 80 Gromit'er placeret forskellige steder i Bristol, alle dekoreret af forskellige kunstnere.


Bath, England














Cardiff, Wales

Vores B&B værelse i Cardiff - det var næsten for meget af det gode..!

























Penarth, Wales







Det var meget tydelig at Wales er et helt andet land end England. I Wales snakker de meget normalt og forståeligt engelsk, men man prøver stadig at bevare det walisiske sprog så alle steder (skilte, informantion tavler, menukort osv.) er alt skreven på både engelsk og walisisk.