søndag den 29. september 2013

Wendover Woods

Weekenderne skal ikke kun bruges på projektarbejde, så i dag udnyttede jeg mulighed for en gåtur, da vejrudsigten lovede op til 20 grader. Lillebilen og jeg smuttede en tur til Wendover Woods, samme skov hvor GoApe er. 
Wendover Woods er en skov med lidt for alle. Der er GoApe, et par legepladser, masser af picnicområder, cykelrouter, gå stier, hesterouter og en fitness route. Jeg kom lidt rundt over det hele og nød det dejlige solskin.









tirsdag den 24. september 2013

Hilsen fra det danske

I dag lå der sørme et brev i til mig i vores postkasse..! 
Mange tak til Capellavej, en rigtig fin tanke om at komme lidt væk fra det tunge læsning - tusind tak!

Men det tunge læsning fylder godt nok ikke så meget lige for øjeblikket, hvilket er en kæmpe fejl. Det er rigtig svært at slippe arbejdet og dele 8-17 tiden op i Arla arbejde og Arla projekt skrivning. Især når mejeriet skal være færdigt om en måned - jeg skal love for at der er tryk på for tiden..!

Men vi skal nok nå i mål med et ordentligt produkt, der er jeg ikke i tvivl om. Lige nu handler det bare om at prioritere og vælge pligter frem for lyst. 


søndag den 15. september 2013

Projektskrivning

Så begynder lejligheden at ligner vores "gamle" projektrum på Uni. Væggene er fyldt med ativitetsplaner, rapport struktur, kalender og bordet er dækket med eksamens notater, teoretiske modeller og alt information vi kan skrabe sammen fra Arla. 
Der er skræmmende kort tid til deadline og uoverskueligt mange arbejdsopgaver - og vi bliver ved med at finde nye..! Men så er det tilgengæld godt at vejret har været rigtig britisk i dag, så er det lidt nemmere at få nogle ord tastet ned...







søndag den 8. september 2013

Go Ape

I går tog Eszter og jeg en tur i abeland i Wendover Woods sammen med to kollegaer. Wendover Woods ligger ca. 15 minutters kørsel fra hvor vi bor og er et stort skovområde, hvor de har sat en "abebane" op inde midt mellem træerne. 

Vi har ligende klatreparker i Denmark, i Odense og Kolding og hvis I har en fri lørdag eller søndag på et tidspunkt er det helt klart noget jeg vil anbefale..!! Det var helt vildt sjovt og noget jeg gerne vil prøve igen.
Link til de danske parker: http://www.funkymonkeypark.dk/













fredag den 6. september 2013

Første mælk på flaske

I dag var en stor dag for Arla Foods i Aylesbury - vi fik det først mælk på flaske, placeret i mælkebure og transporteret med AGV'er. Vi er i en periode lige nu, hvor vi tester driften af pumper, ventiler, maskiner, systemer, mikrobiologiske prøver osv. og indtil i dag har vi testet dem separat eller i mindre kæder og med vand i stedet for mælk. Men i dag testede vi et "end-to-end" flow, dvs. vi fik sødmælken ind fra en lastbil og fyldt i en silo, hvorefter den blev pasteuriseret og homogeniseret, kom i en fyldetank og blev ledt ud til en fyldelinje. Mælk blev fyldt på flasker med etikette og låg, samlet i mælkebure og transporteret til vores "køleskab", hvor AGV'er flyttede dem. 

I starten gik det ikke helt, som det skulle. Den første "mælk" der kom på flaske var bare hvidt vand, den anden omgang var meget tynd mælk, den tredje omgang var skummetmælk sammen med fjerde omgang. Men femte omgang lykkes det at få sødmælk på flaske. Det er på ingen måde salgbart mælk, men det var heller ikke målet. Jeg smagte mælken og den smagte nu udmærket. 
Efter vi havde fået sødmælk på flaske, satte vi gang i etikettemaskinen og endte med at få et "ordentligt" produkt ud i den sidste ende af flowet. 
Næsten alle var samlet nede i fyldehallen fra kl. 15-16, hvor mælken blev fyldt på flaske og der blev taget rigtig mange billeder, fik da også selv taget nogle med mobilen. 

Efter testen var kørt helt færdig og vi kunne stemple dagen som en succes, mødtes projektgruppen (hvilken også inkluderede mig) til en skål med champagne. Kan slet ikke forstå at en praktikant som mig kan være med til at opleve alle disse ting og være med i et byggeri så stort. Jeg er på ingen måde færdig med projektledelse...!





AGV (Automated Guided Vehicle) er robotter, der er systemstyret. Vi er det eneste mejeri i verden, der bruger denne for for teknologi og de erstatter manuel håndtering af mælkeburene, som er utroligt hårdt arbejde. De får input fra systemet om hvor de skal hente mælk og til hvor de skal levere det. Jeg er helt tosset med dem..!