onsdag den 10. juli 2013

Søsterweekend

Så fik jeg sat mig ned og gennemgået weekendens billedere og må erkende, at vi ikke har brugt meget tid bag linsen. Vi har taget utrolig få billeder men hygget os utrolig meget... Og sådan en fordeling er vist den bedste. 

Maria ankom fredag aften til London og tilbragte natten på vores hostel. Lørdag morgen fandt jeg et tidligt tog og vi fandt hinanden om formiddagen hvorefter vejviseren var indstillet til Queen Elizabeth Olympic Park. Det er et kæmpe område, hvor det meste af sommerens OL foregik, og det er virkelig et lækkert sted. 
Selve koncerten var udendørs og vi havde mulighed for at sidde ned under hele koncerten, eller koncerterne. Da klokken blev 14 gik det første band på og indtil kl. 21 nåede vi at se 5 forskellige bands, så det var absolut fuld valuta for pengene. Hovednavnet sluttede en helt fantastisk dag af med et brag, hvor 16.000 mennesker skrålede og hoppede i kor. En af de bedste oplevelser til dato..!

Men weekenden blev også brugt på Science Museum, Natural History Museum, Convernt Garden, shopping, god mad, Hyde Park, Regent Park, is og masser af god søster hygge. Jeg siger hvert fald mange gange tak for en rigtig dejlig weekend, sætter meget pris på at nogen vil komme og besøge mig en gang imellem.

Queen Elizabeth Olympic Park











Science Museum





Natrual History Museum


Hyde Park


London Eye 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar