onsdag den 20. november 2013

Den store dag

Så er det lidt billeder fra vores store Operational Go-Live dag, det var den dag hvor projektet blev overdraget til vores operation team. Dog kun på papiret da projekt holdet stadig er her og har rygende travlt. Arla's Vice CEO, Povl Krogsgaard kom på besøg og gav en kort tale, men udover det var det en ganske almindelig dag men ikke desto mindre en stor milepæl.







fredag den 8. november 2013

Blog-amok

Tredje indlæg på en uge, det er vist en afvigelse fra normen!

Jeg bliver godt nok forkælet for øjeblikket, det er næsten alt for galt.. Men hvor er det også hyggeligt at komme hjem til en pakke, denne gang fra mormor og morfar, tusind tak.!

tirsdag den 5. november 2013

Weekend i Holland

Havde taget fri torsdag og fredag i sidste uge for en ven (Stan), fra mit Østrig ophold, og jeg havde planlagt en lille reunion i Holland. 
Jeg tog afsted til lufthavnen meget tidligt torsdag morgen og landede i Eindhoven kl. 9.00, hvorefter vi kørte til Stans hjem i Tegelen som ligger 10 minutters gågang fra den tyske grænse. 
Efter en hurtig kop kaffe smuttede vi til Köln, hvor vi så byen fra oven og fra neden. Så var vi også lige et smut inde i Globetrotter som er en friluftsbutik i overklasse. Der var bassin til at teste kajakker, et regnvandsrum og et is/fryserum til at teste jakker og en klatrepassage. En super fed butik..!










Fredag tog vi nordpå til Zaanse Schans som er Hollands svar på Den Gamle By. Her fik jeg alle mine forventninger opfyldt - træsko, vindmøller og tulipaner (godt nok i plastic).
Zaanse Schans består af et Holland museum, hvor der er udstillinger af arbejdslivet, butikkerne, beklædningen osv. fra ca. 100-200 år siden. Derudover er der også en chokolade- og småkage afdelingen, som er for Hollands største og ældste frabrikant, Verkade. Zaanse Schans er et beboelsesområde som i de gode gamle dage - mange små huse imellem kanalerne med fine facader og husdyr i baggrunden, og de er stadig beboet. 
Udover det er der også et træskosværksted med udstilling og butik. 




















Efter Zaanse Schans kørte vi til en rigtig hyggelig fiskerby, Volendom. Her var der masser af stemning, selvom vejret var noget gråt. Efter en fiskefrokost havde Stan og hans kæreste, som også var med, planlagt en overraskelse - vi skulle klæde ud..! Det var så sjovt og en fantastisk overraskelse.





Lørdag blev brugt i Amsterdam hvor vi mest gik rundt og fik café-hygget. Fik også set døren til Anne Frank's hus, men køen var uendelig lang så vi sprang museet over. I stedet fik vi set et meget lille hus, Red Light District og en masse kanaler. 






Søndag formiddag tog vi til Migraten, en by der ligger ca. 15 minutter fra Maastricht. Her er der en amerikansk krigskirkegård med 8.000 kors for faldende amerikanske soldater i 2. Verdenskrig. Det var et utroligt smukt sted og meget anderledes end hvad man ville opleve i Danmark.  









Efter krigskirkegården tog vi til Vaalserberg, eller bedre kendt som 3-lande-punktet. Engang var Vaalserberg en neutral zone, og grænserne mellem Holland, Tyskland og Belgien er stadig ikke helt tydelige den dag i dag. Men en rigtig fin oplevelse at stå oppe i panorama-tårnet og kunne skue udover 3 lande på samme tid. 





Det var vist Holland turen i grove træk. Havde en rigtig dejlig weekend og håber, at der kan blive flere af denne slags reunion i fremtiden.